KOM TIL ITALIEN MED ROLF SØRENSEN

Som afslutning på Cycling Challenge 2016 rejser alle hold til Italien med Rolf Sørensen. 

Med et stærkt trænerteam kan vi, af hensyn til forskelle i niveau deltagerne imellem, tilbyde deltagerne, at vælge mellem alternative ruter nogle af dagene. På den måde sikrer vi, at alle får det optimale ud af deres anstrengelser. Turen inkluderer flytransport, hotelophold med halvpension, transport af cykler, mekaniker følgebiler, deltagelse af Rolf Sørensen og AimHigh m.m. Afrejse om morgenen og hjemrejse aften. Læs mere om turen til Lombardiet nedenfor.

iseo-lombardiet.jpg

LOMBARDIET

TORSDAG 29. SEP. - SØNDAG 2. OKT. 2016

En times tid fra Bergamos lufthavn ligger Iseosøen. Søen er lillesøster til Gardasøen og danner rammen for 4 dage med stigninger og små italienske byer. Vi skal bo på et kloster fra 1600-tallet ude på den lille Ø Monte Isola. Hver morgen starter med sejltur over til fastlandet, turen tager ca. 10 min.

Hele området omkring Iseosøen er omkredset af bjerge, og vi skal over en del af dem. Det er et fantastisk cykelterræn, og er benene ikke til de mange højdemeter, kan man også køre fladt rundt om søen. En særdeles smuk tur på ca. 70 km med masser af italiensk landsbyidyl.

På øen skal vi køre vores helt eget Cycling Challenge holdløb. En begivenhed der meget vel kan gå hen og blive en lokal begivenhed. Ruten udgør en rundstrækning på ca. 9 km og ender med en stigning på 332 højdemeter op til øens højeste punkt. En hysterisk flot tur med udsigt til vand og hele bjergkæden omkring søen.